Om hel vejrtrækning

Vent lidt:::::::slap af, stop og hør efter: siger jeg: mest: til mig selv:::::og jeg prøver, at sidde; stille. Træk vejret:::::ind og ud:::::::tryk roligt. Jeg sidder i sofaen, og på en måde, tror jeg på det. Jeg skal rejse mig op. – Måske ved at blive siddende? siger nogen. Det var min første indskydelse. At sidde i en blød, blomstret sofa er ligeså meget liv for nogen, som lange gåture er for mig, og som shopping er for en gammel bekendt. At råbe og skrige hjælper ikke, sagde hun. Nogen hiver i mig. Det er lige nu; de gør det kærligt:::::jeg takker, også selvom jeg ikke takker. Så takker jeg rigtigt, åbent. Jeg takker dem allesammen. Og jeg takker dig, der holdt om mig i stormen. Mange mennesker ser det; som dem, der hiver i mig. Jeg prøver, at trække vejret. Jeg sidder i min sofa. I søndags prædikede præsten i Kirken på 1. sal og det var dejligt. At høre hendes tale om det hele. Måske skal jeg minde mig selv om noget. Jeg har været her før. Jeg skal se efter; måske er noget alligevel anderledes (altid). Farven lyserød er i min stue; som er forbundet med parken, lige udenfor:::::::::::::ånd ind; ånd ud; ånd ind; ånd ud:::::::::siger guiden, til mig, til alle, til yoga. I Verden er mange mennesker::::::::alle trækker vejret. Jeg prøver selv, at tro på min vejrtrækning; den trækker vejret for mig: Tak, siger jeg. Nogen siger, at jeg ikke mener det. Og snakker og snakker. Jeg sidder og se efter, og skriver. Det er lidt det samme, som at trække vejret. Mange mennesker ser ordentligt efter; de ser sig selv; og mere. Jeg er der også; nu. Og her, sammen med alle andre. Jeg er samtidigt på en Ø. At meditere, åbne op og mærke efter er noget. Hel Vejrtrækning viser bogens farvede forside. Egetræet, dér vokser, og i vindueskarmen står urtepotten. De røde blomster vokser. Jorden er lysegrøn. Jeg rejser mig op: dér. Jeg tager vandkanden, fylder den op og går rundt og vander alle min potteplanter. Min vejrtrækning trækker vejret for mig. I min nye bog er rent papir og fyldte sider, der kan vendes. Som en samtale om tændte lys, er det; en del af alle menneskers samtale. Bløde hænder holder hinanden. Folk holder sammen; og alle trækker vejret. I det hele fylder lyserød, flydende, uden at hive.//zesommer Marts 2026